Om os

Om os

Foreningen Frafalden er en frivilligt drevet nonprofit-forening, som arbejder for at skabe fællesskab og netværk for eksmuslimer i Danmark. 

Vi blev stiftet den 22. august 2020. Vi ved, hvor svært det kan være at forlade islam. Derfor ønsker vi at yde støtte til eksmuslimer og vise, at der er et liv på den anden side af religionen. 

Desværre kan det selv den dag i dag have store konsekvenser at forlade islam. Der er alt for mange, som ikke vil acceptere, at man som muslim vælger sin religion fra. Det vil vi ikke acceptere. 

Derfor arbejder vi med at skabe et fællesskab og netværk for eksmuslimer. Vi vil skabe et sted, hvor vi kan tale åbent om tvivl, vores valg, udfordringer og erfaringer, og på den måde skabe en fælles stemme for eksmuslimer i Danmark. 

Vores bestyrelse er tværpolitisk, men vi er helt enige om én ting: enhver skal have sin frihed til at vælge religion til eller fra.

Frafald er et frit valg – ikke en synd.

Foreningen Frafalden 
kontakt@Frafalden.dk
CVR : 41609389