For den troende muslim, er tvivlen det første skridt. Modsigelser i koranen, hadidth, eller konkrete tekster som vækker afsky og mishag og i sidste ende tvivl, er en angstprovokerende følelse for den troende. Ikke blot er det hele ens fundament som person der smuldre, men tvivl i sig selv er syndigt ifølge islam.  Det er en del af indoktrinereingen i islam, at man ikke må stille for mange spørgsmål ved skaberen.  Men når man først er begyndt på det, er det svært at stoppe. 

For de muslimer, der som folk er flest, ikke er særligt troende, er denne del af tvivlen en anden. Her springer man nemlig den personlige religiøse del over,  og hopper direkte til næste fase.   

Konfrontationen er uundgåelig. Når man ikke længere kan ride på to heste, og når man erkender at man er nødt til at sige fra kommer konfrontationen, og det reelle opgør. 
Konsekvenserne herved er forskellige, og kan i værste tilfælde være æresdrab, hvor man i den milde ende finder udstødelse fra familien. 
Men i langt de fleste tilfælde, vil der ved konfrontationen ske en manipulativ og psykisk vold, hvor familien og baglandet vil forsøge at give den frafaldne skyldfølelse eller give følelsen af, at det man gør er forkasteligt og umoralsk, hvor sandheden dog er, at man bare ikke tror på allah længere, og vil leve sit liv på ens egne præmisser. 
Eksempler på de manipulative tilgange, er når man som frafalden får at vide, at ens syge mor ikke kan klare det hvis man frafalder, eller når faderen mister status i miljøet, søskende bliver forældrenes forlængede arm i missionen på at få den frafaldne tilbage i folden. For det rammer hele familien, hvis blot et enkelt medlem frafalder.  Nogle familier siger nogle gange at de accepterer at man er frafalden, men gør det meget klart, at man under ingen omstændigheder skal sige det til andre. Dermed bliver denne accept betinget af, at man fortsætter med at leve et dobbeltliv, dog nu hvor familien kender til det, og det er ikke fyldestgørende, da man på den måde stadig vil være underlagt islamiske dogmer og forventninger, netop fordi alle andre stadig tror man er muslim. 
Man er simpelthen nødt til at holde fast og stå fast på, at man intet forkert gør ved at frafalde, uanset hvor meget der forsøges at manipulerer fra familiens side.  Og det er svært, både fordi der er en frygt for reel vold, men også fordi man ønsker jo naturligvis et godt forhold til sin famile og bagland. 

Virkeligheden er dog, at det aldrig bliver et godt forhold hvis man giver efter, for så lever man fortsat på en løgn. 
Og man kan vende det om og sige, at hvis man mister gode relationer på grund af sit frafald, ja så har det nok ikke været så gode og sunde relationer til at startet med.