Jeg er født og opvokset som sunni-muslim, og var også medlem af Hizbut-tahrir igennem flere år. Men i dag anser jeg ikke længere mig selv som værende muslim.

Jeg voksede op i Ballerup i København hvor næsten alle børn omkring mig var etniske danskere, og fordi mine forældre ikke var praktiserende muslimer, så fik jeg lov til at deltage i alle danske traditioner lige fra jul til påske til lejrture osv.

Da jeg var 10 år gammel flyttede vi til Amager og kort efter til Nørrebro.

Da jeg startede i skole på Nørrebro fik jeg et chok: min klasse var fyldt med tørklæde-bærende arabiske og somaliske piger, og der var ikke én eneste etniske dansker i min klasse. Det var meget overvældende for mig, og jeg vidste ikke hvordan jeg skulle opføre mig. Der gik dog ikke lang tid før jeg blev drillet/mobbet med at jeg var ”integreret dansker” hvilket her var negativt ment. Derfor følte jeg mig nødsaget til at lave om på mig selv, og blive muslimsk så jeg kunne accepteres af fællesskabet. En af de mest populære piger, en libanesisk pige med tørklæde, plejede også at mobbe mig med, at pakistanere ikke er ”rigtige” muslimer, fordi de ikke kan arabisk og i øvrigt slet ikke kan udtale de arabisk-muslimske ord ordentligt. Jeg følte mig meget usikker, og aldrig god nok, i denne nye klasse.

Da jeg blev 14 krydsede jeg en dag Nørrebro station, hvor to drenge fra den islamiske organisation Hizbut tahrir (lidt ældre end mig) og delte løbesedler ud som de også gav mig. De fortalte mig også at der blev afholdt møde i Nørrebrohallen hver fredag hvor jeg kunne lære om islam. Jeg vidste ikke hvem Hizbut Tahrir var dengang, men jeg syntes at det var nederen at mine forældre aldrig havde lært mig om islam – hvilket nok skyldtes at de var ikke-praktiserende muslimer, og derfor ikke skænkede islam nogle tanke i hverdagen. Så jeg begyndte at troppe op til Hizbut-tahrir møder hver fredag med den hensigt at lære lidt mere om min egen religion.

Jeg fik hurtigt mange veninder i Hizbut Tahrir, og for første gang følte jeg at jeg var begyndt at forstå hvad islam gik ud på. Islam er en politisk ideologi hvor vi har brug for en kalif, og hvor sharia-lovgivningen hersker, og de vantro vesterlændinge ikke længere kan undertrykke os! Mange af Hizbut Tahrirs møder gik ud på at nedgøre Vesten; i de vestlige lande ved folk ikke hvem deres far er, og kapitalismen udnytter kvinder ved at få dem til at arbejde, lød det blandt andet. Og så var der lange taler om hvordan Vesten undertrykker muslimer. Islam skulle efter sigende også være løsningen på alle problemer i verden. Vi fik også DVD’er med hjem som viste hvordan ikke-muslimer undertrykker og behandler muslimer dårligt. Jeg har aldrig mødt én eneste person i Hizbut-Tahrir som ikke hadede Danmark og Vesten. Til møderne blev vi fortalt direkte at danskerne, Europa og de vestlige lande er vantro og fjender af islam og muslimer, og deres forsøg på at ”integrere” os i virkeligheden er deres forsøg på at få os væk fra islam, fordi de jo er fjender af islam. Som bevis blev dette vers fra koranen fremhævet:

2:120 : ”And never will the Jews or the Christians approve of you until you follow their religion”. Altså: kristne og jøder (danskere og andre europæere og vesterlændinge) vil aldrig acceptere dig med mindre du også bliver kristen og jøde som dem. Danskerne er altså ude på at ”integrere” os fordi de gerne vil gøre os til kristne ligesom dem! Derfor var det vigtigt at vi modarbejdede danskernes forsøg på at integrere os!

Jeg begyndte at gå med tørklæde, og min mor fik bogstaveligt talt kaffen galt i halsen da hun så mig tage et tørklæde på om morgenen, en morgen da jeg gjorde mig klar til skole.

Da jeg kom i skole fik jeg masser af ros og anderkendelse fordi jeg nu gik med tørklæde, og dermed viste at jeg var en ordentlig muslim. Jeg blev lukket helt ind i fællesskabet hos de andre tørklæde-bærende piger, og jeg syntes det var dejligt at jeg endelig var en del af fællesskabet.

Herefter blev jeg meget aktiv i Hizbut Tahrir. Der blev jævnligt holdt store konferencer med mere end tusinde deltagere, og meget af min fritid gik på at lave dawah (missionærer for islam). Det handlede om at få alle muslimer til at forholde sig (dvs. blive islamister) så den muslimske ummah kan stå sammen mod de vantro vesterlændinge. Håbet var, at det kunne medfører at vi kunne vende tilbage til de gamle dage med en muslimsk kalif (kalif er en leder for muslimerne). Vi fik også flere DVD’er med hjem som var film som Hizbut-Tahrir selv havde lavet, hvor i de forklarede os hvordan kalifatet var blevet afskaffet og hvorfor der var behov for at vi igen fik et kalifat. Hvis jeg husker rigtigt var der et folketingsvalg på dette tidspunkt – i hvertfald delte mig og andre fra Hizbut Tahrir løbesedler ud på Nørrebro hvor vi opfordrede muslimer til ikke at stemme fordi demokrati er imod Islam. I Islam følger vi jo Allah og Profeten Muhammeds lov (Sharia) og ikke menneskers lov (demokrati). Villy Søvndal fra SF sagde på dette tidspunkt at vi var galt afmarcheret, ikke havde nogle fremtid i Danmark, og at vi havde nogle vanvittige synspunkter.

”Til disse mørkemænd vil jeg sige: Gå ad helvede til. Hvis de har så dybe længsler om at leve i et religiøst diktatur, så kan de rejse til de lande i Mellemøsten, hvor et sådant diktatur findes. De må da for længst have forstået, at udsigten til, at noget sådan bliver til virkelighed her, er mindre end nul. Jeg forstår ikke, hvorfor de ikke tager af sted med det samme, hvis de har den type længsler” udtalte Villy Søvndal om Hizbut-Tahrir. Det grinte vi meget af til møderne, og ”held og lykke med at få os ud, Villy” sagde en ”bror” mens de andre brød ud i grin. Vi jo næsten alle sammen født og opvokset i Danmark, så vi vidste godt at der ikke var nogle som kunne smide os ud. Og uanset hvor vi end blev smidt ud henne, så ville vi bare fortsætte vores aktivisme med at få kalifatet tilbage igen der.

Min vej ud af islam.

Nu forholdte det sig sådan, at jeg startede ud med at vide meget lidt om islam fordi mine forældre ikke gik op i islam. Senere fik jeg dog viden om islam – men det kom alt sammen fra Hizbut Tahrir. Efter nogle diskussioner med mine troende muslimske veninder, besluttede jeg derfor en dag mig for selv at studere islam. På dette tidspunkt var jeg begyndt at forstå og tale arabisk, så jeg følte godt at jeg selv kunne slå op i koranen og Hadith og læse dem for mig selv. Så jeg fik fat i både koranen og flere Hadith samlinger og begyndte at læse dem for mig selv. Og det jeg opdagede var langt fra hvad jeg havde lært hos Hizbut Tahrir, men alligevel ganske chokerende.

En af de første Hadith (profeten Muhammeds sædvane) som jeg stødte ind i, handlede om at profeten Muhammeds lort ikke stank! (Højst sandsynligt fordi han var så hellig). Og så var der en Hadith om, at hvis man ikke står op om morgenen til morgenbønnen, så det fordi satan har tisset i ens ører. (Der er mange mærkelige Hadith.)

Det var først her da jeg selv læste koranen og Hadith at jeg begyndte at forstå Islam og fandt ud af hvad det gik ud på, og jeg syntes at meget af det var ekstremt problematisk. Her er et udpluk af ting som jeg fandt meget, meget problematiske:

Kvindeundertrykkelsen.

Under tiden i Hizbut-Tahrir var jeg blevet hjernevasket til at tro, at det er Europa som undertrykker kvinder, men nu fandt jeg i koranen og Hadith flere ting som var tydeligvis stærkt kvindefjendske f.eks. tæller kvinders vidneudsagn kun som det halve af mændenes, og en kvinde må ikke have nogle autoritet over en mand og kan derfor ikke blive imam eller kalif. Kvinder har heller ikke samme frihed som mændene, f.eks. må mændende giftes med fire og giftes med kristne og jøder, mens kvinderne ikke må noget af det. Jeg spurgte mig selv om, hvorfor der er denne meget store, og meget urimelige, forskelsbehandling alene baseret på hvad man har mellem benene. Det gav ingen mening. Det fik mig også til at undre mig over, hvorfor det kun er kvinder som skal gå med tørklæde og ikke mændene? Hvorfor er det manden som skal være forsørgeren og ikke kvinden? Hvorfor skal man defineres og begrænses ud fra ens køn og hvorfor skal ens køn afgøre hvad man må og ikke må? Og det at kvinders vidneudsagn kun tæller som det halve af mændene er da direkte idioti og vil have katastrofale konsekvenser såsom at kriminalitet ikke kan opklares af politiet når vidnerne er kvinder. WTF . Der er også en populær, og kendt Hadith hvor Profeten Muhammed siger at kvinder er halvhjernede og mangler forstand. Er det virkelig det som Profeten Muhammed mener om mig alene fordi jeg er af hunkøn? Jeg fik 12 taller i gymnasiet og var startet på universitetet, så jeg vidste med sikkerhed at Profeten Muhammed tog fejl. Jeg blev ærlig talt også fornærmet over hans udtalelse.

Straffe-metoderne i Sharia.

Jeg har altid været meget imod al slags vold, så da jeg nærlæste Islams straffemetoder, heriblandt at skære folks hænder af for at begå butikstyveri, eller piske dem 80 gange fordi de nød en god rødvin, fik jeg en dårlig smag i munden. Tænk engang at ty til så ekstrem vold for noget så ligegyldigt som at stjæle slik fra en butik eller nyde en god hvidvin til maden! I det hele taget syntes jeg at Islams straffemetoder var ekstremt barbariske, og i hvert fald ikke noget som jeg gad at have noget med at gøre.

Slaveri.

Det her emne fik mig for alvor til at tvivle på islams sandhed. Egentlig havde jeg altid troet at slaveri var haram (forbudt) men nu fandt jeg ud af at Islam tillader fuldt ud slaveri, og endda sex-slaveri af ikke-muslimske kvinder!!!! Især sex-slaveri emnet var så ulækkert at jeg var ved at brække mig over det. Hvilket normalt menneske vil synes at det okay at have slaver, og endda at have sex-slaver?? Barbarisk og chokerende, og i hvert fald ikke noget jeg kan støtte.

Profeten Muhammeds sex-liv. Da jeg begyndte at læse Hadith blev jeg overrasket over, hvor sex-fikseret mange af dem er. Især profeten Muhammeds sex-liv er beskrevet vanvittigt detaljeret, med detaljerede lange beskrivelser af hvordan han havde sex med sine sex-slaver og mange koner – han havde vidst 11 koner. Hvorfor Profeten Muhammed måtte have 11 koner mens almindelig muslimske mænd kun må have 4 koner, forstod jeg aldrig helt. Men i en autentisk Hadith bemærker hans 6-årige kone, Aisha, at Allah er ualmindelig ‘hurtig’ til at imødekomme Profeten Muhammeds ønsker. Det var et kejserens nye klæder moment – børn har det med at se tingene som de i virkeligheden er. I det hele taget fandt jeg Profeten Muhammeds sex-liv som værende usmagelig. At han var glad for kvinder og sex kan der ikke være noget tvivl om: manden havde trods alt 11 koner og et ubegrænset antal sex-slaver.

Udover det var der også mange andre ting ved Islam som jeg fandt stærkt problematiske, f.eks. Islams holdning til adoption og det faktum, at alle ikke-muslimer ryger i helvedet bare fordi de ikke tror på at Muhammed var Allahs profet. Alt dette fik mig til at tvivle voldsomt på Islam, og jeg prøvede at få flere imamer til at svarer på mine spørgsmål fordi jeg fordi jeg ærlig talt ikke havde lyst til at forlade Islam. Hele min familie var muslimer, og det var ”sandheden” som jeg var vokset op med, og jeg havde heller ikke noget alternativ, så jeg var villig til at gøre næsten hvad som helst for at bibeholde min imaan (tro). Men uanset hvor mange imamer jeg kontaktede, havde de ikke nogle gode svar. Det eneste de kunne sige var, at uanset hvad min kritik gik ud på, så var vestlige lande “værre”. Dette forsøg på at aflede opmærksomheden væk fra Islams negative punkter ved at nedgøre Vesten, var jeg ærlig talt ved at blive dødtræt af. Men det er den eneste taktik som muslimer kender; alt bliver forsvaret med at Vesten er ”værre” hvilket i øvrigt ikke passer, men det er en anden sag. Jeg begyndte dog at synes at det var meget underligt, at de alle sammen gerne vil bo i Vesten, hvis Vesten virkelig er så dårlig som de siger. Jeg har set muslimer gøre hvad som helst for at få lov til at bo i Europa, og dem der er født/opvokset her kunne aldrig finde på at forlade Europa – i hvertfald ikke frivilligt. Derfor begyndte jeg efterhånden at synes at den muslimske hadefuld kritik af Vesten er voldsom hyklerisk og bunder i jalousi. De har nok også en tro på, at de kan få Islam op ved at nedgøre Vesten.

Så det var sådan, at jeg blev ateist. Jeg havde jo ikke noget alternativ til Islam, så derfor var ateisme det mest nærliggende. I dag skammer jeg mig over min tid i Hizbut Tahrir, men jeg var meget ung dengang – stadigvæk kun teenager, og jeg vidste derfor ikke bedre. Jeg er bare glad for, at jeg er kommet ud af det meget muslimske miljø. Selvom jeg i dag er ex-muslim, kan jeg sagtens være venner med muslimer, men jeg foretrækker dog at danne venskaber med ikke-muslimer fordi jeg så ikke hele tiden behøver forsvare mig selv omkring hvorfor jeg ikke faster, beder eller går med tørklæde.

Tak for at læse med.